Øltyper
Icefiord Bryghus brygger 2 forskellige slags specialøl - Pale Ale og Brown Ale.
Målsætningen er på sigt at eksperimentere med smagsvarianter baseret på produkter fra den grønlandske natur.
Icefiord Kvan Ale
er en absolut let drikkelig Pale Ale. Den er meget lig en rigtig god pilsner (dog overgæret), men blot med mere fylde og smag. I særdeleshed et pust af forår med frisk smag af citrus. For at give øllen et yderligere særpræg er der tilsat kvan (indsamlet på Disko) under brygningen.
Icefiord Sortebær Ale
er en fuldkroppet Brown Ale med et væld af smagsnoter - bl.a. nødder, ristet malt, kaffe og rosiner/svesker kendetegner denne øl. En luksusudgave af en Brown Ale! Sortebær (indsamlet i Sydgrønland) er tilsat for at tviste smagen yderligere.